Velkommen tilbage på bloggen!
I dag skal det handle om den aller største modspiller i kampen om mad- og kropsfrihed. Der hvor jeg i dag kan se, at det hele startede for mig. Altså startede med at gå galt!
Men lad mig begynde et helt andet sted:
I går fandt jeg nogle gamle billeder af mig selv som 15-årig. Dengang handlede det meste af mit liv om gymnastik, og da min gode venindes far var fotograf, fik vi taget nogle lidt prof gymnastikbilleder. Bare for sjovt.
På billederne vil jeg i dag beskrive mig selv som slank. Jeg ligner min veninde i højde og drøjde. Men det jeg husker tydeligst fra den dag (og den periode i mit liv) er, at jeg følte mig stor, og jeg følte mig tyk! Meget tykkere end min veninde. Og jeg forsøgte hele tiden at skjule min mave og mine lår.
Den historie kender du måske? At du kigger på gamle billeder af dig selv, hvor du slet ikke ser ud, som du følte dig?
Og det er netop her min pointe opstår. Her hvor det hele starter. I hvert fald der hvor jeg kan se, det hele startede for mig:
Det kritiske og forvrængede selvbillede!
Selvkritiske tanker opstår selvfølgelig af en grund. Noget med at ville passe ind, være god nok og ikke blive lagt mærke til for noget negativt. Gang det med et vægtfokuseret samfund og kropsidealer, og så tror jeg, vi alle kan se, hvor nemt det er at komme til at føle sig ikke-god-nok! At forvrænge sit eget syn på sig selv – for man ER jo ikke lige som alle de andre!
Men selvkritiske tanker fører til mindreværd. Selvkritiske tanker udskammer dig. Selvkritiske tanker overbeviser dig om, at du skal ændre en helt masse for at være værdig til livet.
Og når det gælder kroppen, så tror vi jo, vi ved, at det problem kan fixes med den rigtige mad og en vis mængde motion. Og her starter hele møllen. Med beregningerne om rigtig og forkert, madtanker, vægtfokus og kontrol.
Måske lykkes processen. Måske ikke. Men sjældent har jeg mødt et menneske, der fik løst alle sine udfordringer ved at ændre på sin krop.
Selvkritikken kan altid finde flere fejl. Og skabe flere svære følelser.
Og gæt hvordan mange håndterer sådan nogle følelser?
Jep! Ved at bedøve dem i mad! Dulme smerten, mindreværdet og forkerthedsfølelsen.
SOM KUN ER OPSTÅET I EGET HOVED!
Din selvkritik er din største modspiller. Fordi den lyver. Den forvrænger dit billede af dig selv, så du kommer til at tro på, at du skal ændre dig.
Og derfor er det også den største gamechanger at få vendt de selvkritiske tanker til medfølende nysgerrighed for dig selv!
Du er allerede god nok, Du er allerede helt rigtig. Du er allerede værdig til livet. Også selvom din mave buler, og du vejer 10 kg ”for meget”. (Hvem bestemmer overhovedet, hvad der er ”for meget”?)
Kan du mærke at energien skifter i det perspektiv? At du bliver mere powerfuld?
Du må gerne være dig!
