For mange år siden hørte jeg en breaking nyhed i radioen:
Forskere havde fundet ud af, at havregryn var kræftfremkaldende!!
CHOK!
Jeg tænkte tilbage på alt den havregryn, jeg selv havde indtaget i årenes løb, PLUS alt den havregryn, jeg havde proppet i mit (den gang kun ene) barn!
Senere op af dagen blev det tilføjet, at havregryn KAN være kræftfremkaldende. HVIS du spiser omkring 3 kg (!!) om dagen.
Ja, og så spørger jeg jo bare: Hvem spiser 3 kg havregryn hver eneste dag??
Hvorfor skal sådan en nyhed overhovedet have opmærksomhed?
Nogenlunde på samme måde har jeg det med Junkfoodeksperimentet.
Hvis du ikke har set programmet, så er Junkfoodeksperimentet et program på TV2, hvor fire kendte danskere skal leve af junkfood (udelukkende junkfood) i tre hele uger. For at se hvad junkfood gør ved kroppen.
Ikke overraskende kan jeg afsløre, at junkfood i tre uger sætter sine spor på menneskekroppen, dens præstation og dens velbefindende. Men igen er jeg nødt til at spørge: Hvem lever (udelukkende) af junkfood?
Mine tanker om Junkfoodeksperimentet illustrerer i virkeligheden meget godt, hvor komplekst forholdet til mad kan være.
For nej, det er ikke godt for kroppen at spise junkfood i for store mængder. Det er det ikke. Det beviser eksperimentet også.
Men det er heller ikke godt for vores forhold til mad, at vi skal udskammes for at spise det i mindre mængder.
Ro på Anne! Det var der vidst heller ikke nogen, der sagde.
Nej måske ikke direkte, Men det ligger alligevel implicit i hele eksperimentet og underholdningsværdien i det.
At vi skal føle os ramte!
For junkfood taler til danskernes følelser. Vi ved godt, det er ”usundt”. Vi ved godt, det er den slags mad, vi skal skære ned på. Vi ved godt, vi præsterer og fungerer bedre på grøntsager og fuldkorn. Men vi er også enormt eksponeret for fedt- og kalorietæt mad. Og vi kan jo godt li det.
Forestil dig det samme eksperiment, men hvor junkfood var udskiftet med grøntsager.
Tre uger udelukkende med grøntsager ville også sætte sine spor på menneskekroppen, dens præstationsevne og dens velbefindende. Men jeg tror ikke, vi ville føle os ligeså ramt. For hvem spiser udelukkende grøntsager?
Ingen! Men heller ingen spiser udelukkende junkfood. Alligevel er der noget i det med den ”usunde” mad, der er god underholdning i. Fordi det taler direkte til vores følelser.
Vi bliver ramt af dårlig samvittighed, kritik og skam. Fordi vi bliver belært om, hvor farligt, forkert og forbudt det er at spise junkfood.
Og hvordan er det nu med det, der er forbudt? Nåh ja, det får vi mere lyst til. Og det skammer vi os lidt over at spise. Og så får vi endnu mere lyst til at spise det. Og så skammer vi os lidt mere.
Også selvom vi også spiser alt muligt andet, og der derfor måske slet ikke er et reelt problem med at spise junkfood.
Så tilbage til kompleksisteten. Junkfood er ikke godt i store mængder. Punktum.
Men det, at vi sætter et unaturligt fokus på det (altså laver et eksperiment, hvor kroppen eksponeres exceptionelt meget for det), giver en oplevelse af at junkfood generelt er helt forkert og farligt.
Det er det bare ikke, hvis du ellers spiser varieret.
Så hvad kan vi bruge resultaterne fra Junkfoodeksperimentet til?
Vi ved nu, at det er rigtig skidt for kroppen udelukkende at spise junkfood tre uger i træk!
Vi ved ikke, hvordan det påvirker kroppen, hvis du spiser junkfood 2 gange om ugen. Eller 2 gange om måneden. For det eksperiment ville der højst sandsynligt ikke være så stor underholdningsværdi i.
Personligt synes jeg, det er trist, at underholdning og skræmmekampagner får lov til at fylde så meget. Når nu vi ved, at skam samt opdeling af mad i rigtig og forkert er en af de aller største grunde til, at mennesker får et svært forhold til mad!
Men det er jo bare min mening...
Hvilke tanker har du gjort dig om Junkfoodeksperimentet?
